Rejsespor.dk

Skagway

I dag besøger vi Skagway på vores krydstogt. En lille, historisk by i det sydøstlige Alaska med ca. 1.000 faste indbyggere – men om sommeren besøges den af…

I dag besøger vi Skagway på vores krydstogt. En lille, historisk by i det sydøstlige Alaska med ca. 1.000 faste indbyggere – men om sommeren besøges den af op mod 10.000 krydstogtpassagerer om dagen😛 I dag er her 4 krydstogtskibe, så byen vrimler med mennesker 😎 Byen Skagway blev berømt under Klondike Gold Rush i 1898, hvor den fungerede som porten til guldet i Canada. Det er en by, der nærmest fungerer som et levende museum. Gamle bygninger der er restaureret, så det hele ligner noget fra slutningen af 1800-tallet 👌 Vi lejede også cykler og kørte en tur ud til udkanten af byen. Her besøgte vi Gold Rush Cemetery, en gammel kirkegård hvor flere af guldfeberens kendte personer ligger begravet, blandt andet den berygtede Soapy Smith. Turen gik videre til Yakutania Point, et udsigtspunkt med flot kig over fjorden og bjergene – og mulighed for at spotte sæler, hvaler og ørne langs kysten. Vi så dog kun et par ørne 🦅 Om eftermiddagen har vi nydt byen. Den er hyggelig og overskuelig med små butikker, caféer og historiske huse. Man får et godt indtryk af, hvordan det har set ud dengang guldgravere fyldte gaderne. Vejret har igen været fantastisk. Lidt usædvanligt for Skagway, men godt for os🌞

Udforsk vores rejsehistorier