Ketchikan
I dag er vi i Ketchikan, som er blandt de mest besøgte krydstogtstop i Alaska. Byen har omkring 8.000 indbyggere og modtager vanvittige 1,2–1,5 millioner…
I dag er vi i Ketchikan, som er blandt de mest besøgte krydstogtstop i Alaska. Byen har omkring 8.000 indbyggere og modtager vanvittige 1,2–1,5 millioner besøgende hvert år! Den er kendt som “verdens laksehovedstad” og har verdens største samling af totempæle. Vi synes, det er en super hyggelig og historisk by – og samtidig meget overskuelig. Vi havde fået blod på tanden efter vores fantastiske bjørnetur i går, så vi tog på en arrangeret 1,5 times tur ud til Herring Cove for især at se bjørne hænge ud ved floden og spise laks. Men turen viste sig at være en kæmpe skuffelse og slet ikke pengene værd – vi betalte 140 USD for os alle fire. Vi var blevet lovet god tid ved floden, men vi havde ingen tid til at spotte bjørne, og stedet vrimlede med turister. Turen handlede mere om ligegyldig sightseeing. Så hvis man er i Ketchikan, kan vi på det kraftigste fraråde at tage den tur 🤨 Men sådan er det nogle gange 😛 Efter vi kom tilbage, nød vi byen og det fantastiske vejr. Skyfrit og hele 23 grader nåede vi i dag 🌞 Ifølge de lokale havde de sidste år hele 300 regnvejrsdage 🌧️