Juneau
I dag ankom krydstogtskibet til Juneau. Indsejlingen var virkelig smuk 😘 Juneau er Alaskas hovedstad og har omkring 30.000 indbyggere. Byen ligger ret…
I dag ankom krydstogtskibet til Juneau. Indsejlingen var virkelig smuk 😘 Juneau er Alaskas hovedstad og har omkring 30.000 indbyggere. Byen ligger ret isoleret, da den kun kan nås med fly eller færge. Her regner det virkelig meget – lokale fortalte, at de kun har haft en håndfuld solskinsdage de seneste par måneder. Vejret fra i går fortsatte heldigvis, og vi havde skyfrit vejr hele dagen 🌞. Alt opleves bare bedre i solskin – hvor heldig har man lov at være 🙃 I Juneau havde vi lejet en elbil med fri strøm. Alle ture her er vanvittigt dyre, så en lejebil gav faktisk rigtig god mening. Den kostede godt nok 1100 kr, men til gengæld havde vi al den fleksibilitet i verden. Vi kom vidt omkring og oplevede både byen, Mendenhall Glacier, trekkingturen til Nugget Falls, og flere af strandene i området. Ved Eagle Beach og Auke Bay er der normalt masser af hvaler og sæler – vi så dog kun et større antal sæler. Mange lokale var ved strandene, for temperaturen var sommerlige 22 grader. Priserne i Juneau er vanvittig dyre på ture og souvenirs, så vi finder gerne store oplevelser i naturen som ikke koster 👌 Der er mange bjørne i Juneau – det er helt almindeligt, at de ses selv inde i byen. Vi så desværre ingen, selvom vi virkelig holdt øje!