Rejsespor.dk

Smukke vandreture i Whistler

I går forlod vi Vancouver Island med færgen fra Nanaimo og kørte halvanden time nordpå ad den smukke Sea to Sky Highway – en rute, der er kåret som en af…

I går forlod vi Vancouver Island med færgen fra Nanaimo og kørte halvanden time nordpå ad den smukke Sea to Sky Highway – en rute, der er kåret som en af verdens mest naturskønne kystveje, især på grund af kombinationen af hav, fjorde, regnskov og bjerge. Ja, det var virkelig en smuk tur herop Whistler er et kendt skisportssted om vinteren – og byder på smukke vandreture om sommeren. Så vi har selvfølgelig været på en 4,5 timers vandretur i dag De bedste ruter kræver, at man tager kabelbanen op i højderne for at komme i gang. Vi skal kun vandre 2–3 dage, men det kan betale sig at købe et summer pass, så vi kan bruge gondolen så meget vi vil de næste dage. Det er dog en dyr fornøjelse – 2.600 kr. for os alle fire Alt er dyrt i Whistler, men stemningen emmer af ferie, og byen er superhyggelig. Der findes hverken noget decideret billigt eller dårligt at bo i – for det her er også stedet, hvor de rige holder ferie. Whistler er kendt som en luksusdestination, og mange velhavende canadiere og internationale stjerner holder ferie her: Prins William og Kate, Justin Trudeau, Justin Bieber, Pamela Anderson – og mange flere. Vi bor på et resort og fandt heldigvis en god deal for mange måneder siden: 1.050 kr. for os alle – for en lækker lejlighed på ca. 60 kvm, hvor vi selv kan lave mad

Udforsk vores rejsehistorier