Muddervulkaner
Vi har ikke lige fået postet og fortalt om vores oplevelser, men her kommer lige en af dem 😎 I går kørte vi fra Ganja mod Baku, og på vejen skulle vi…
Vi har ikke lige fået postet og fortalt om vores oplevelser, men her kommer lige en af dem 😎 I går kørte vi fra Ganja mod Baku, og på vejen skulle vi selvfølgelig opleve Gobustan mudder vulkanerne og det er virkelig en must do oplevelse i Azerbaijan 🇦🇿 Mudder vulkaner findes kun få steder i verden, og Azerbaijan har faktisk næsten halvdelen af alle mudder vulkaner på jorden 🌍 Det føles næsten som at lande på en anden planet. Hele området er meget goldt og måneagtigt, og overalt kommer der små bobler op fra jorden. Det er gas nede fra undergrunden som presser koldt mudder op til overfladen. Mudderet består af vand, ler og naturgas, og nogle steder kan man høre det boble og syde helt tæt på 😅 Vejen derud var dog lidt af en oplevelse i sig selv 😂 Det sidste stykke vej var virkelig dårligt, og det var lige før vores almindelige bil ikke kunne klare det. Man forstår ikke helt hvorfor vejen til en af landets største attraktioner er så ringe. Men da vi først kom frem, var det hele turen værd. Det er virkelig et specielt naturfænomen som man ikke ser mange andre steder i verden. En stor oplevelse for hele familien, især Villads syntes det var mega sjovt og spændende at se mudderet boble op af jorden 😄