Rejsespor.dk

Besøg i Dharavi slumkvarter i Mumbai

Asiens største slum kvarter ligger i millionbyen Mumbai. Området hedder Dharavi og her bor over 1 millioner mennesker under meget beskedne og kummerlige…

Asiens største slum kvarter ligger i millionbyen Mumbai. Området hedder Dharavi og her bor over 1 millioner mennesker under meget beskedne og kummerlige forhold. Nogle dele af Dharavi er bedre end andre, men uanset hvad, er det en lærerig oplevelse, at besøge slummet for både børn og voksne. På vores rundtur rundt i slummet, havde vi en lokal guide med, som er opvokset her. Han kunne fortælle mange vilde historier. Generelt er det meget sikkert at besøge Dharavi, men det er et must, at have en lokal guide med, da det er umuligt at finde rundt gennem de labyrint agtige gader. Vores rundtur tager os både til beboelsesområder, men også til områder med masser af små produktionsvirksomheder. Alt fra fremstilling af sæbe, læderproduktion, håndværk og metal/jern. Arbejdstiden hos en sæbeproduktion er minimum 12-14 timer dagligt med maks 1-2 dages fri om måneden. Når man holdt fri, var det fordi kroppen ikke kunne mere. For at spare på huslejen blev produktionslokalet hver aften omdannet til sovepladser for de ansatte. Der var mange vilde historier… Vi gav en god donation til organisationen og overvejer ydeligere skridt. At bo i slummet er et helt andet liv end trygge Danmark.

Udforsk vores rejsehistorier