Homestay oplevelser og solopgang fra Nagarkot View Tower
Et homestay i Nepal er en rigtig god oplevelse, og noget helt andet end at bo på et luksus hotel i Kathmandu. Vores værtsfamilie er rigtig flinke og…
Et homestay i Nepal er en rigtig god oplevelse, og noget helt andet end at bo på et luksus hotel i Kathmandu. Vores værtsfamilie er rigtig flinke og inddrager os gerne i dagens gøremål ✌️ Vi har deltaget i madlavningen og spiser med familien. Det er meget hyggeligt, at lære om familiens måde at lave nationalretten “Dal bhat” på. Vores børn har også nydt at være i køkkenet 👀☀️😎 Det er også blevet til vandretur med familien og idag har landsbyen været ved at bygge en kæmpe gynge i forbindelse med Nepals største festival “Dashain”. Den skulle selvfølgelig afprøves efterfølgende ♥️ Landsbyen har både geder, køer, kyllinger & bøfler og er generelt selvforsynende med hensyn til frugt og grønt. Man kan ikke sige at familien er hverken rig eller fattig. De har hvad de skal bruge og har generelt et godt liv. Værtsfaren er borgmester i byen, mens moderen arbejder på et sygehus. Børnene har fri fra skole pga festivalen 😃 Vores børn har især nydt gederne 🙃 Som har været det store hit 🙃 --- Kl. 05.20 ringede vækkeuret. Det var stadig mørkt udenfor. Fra vores homestay havde vi arrangeret en tur op til Nagarkot View Tower, hvor vi skulle opleve solopgangen fra et smukt udsigtpunkt i ca 2200 meters højde. Det var vanvittigt smukt, at opleve solopgangen og 360 grader panorama udsigt udover de højeste tinder i verden🗻 Herfra er det også muligt at se selveste Mount Everst 😎✌️ Den vildeste måde, at se Mount Everst og komme helt tæt på, er en helikopter tur. Vi har dog valgt det fra, da det ville koster ca. 6000kr pr snude 😀 Man kan selvfølgelig også bestige Mount Everst, men det må blive på næste tur 😂