Rejsespor.dk

Adriaterkrydstogt, Istrien & Alpeeventyr

Krydstogt gennem Adriaterhavet efterfulgt af roadtrip gennem Istrien, Slovenien og de østrigske bjerge

Efter udfordringer med forsinkede fly nåede vi endelig til Trieste og startede et krydstogt gennem Adriaterhavet. Vi besøgte Kotor i Montenegro, som vi også besøgte for 10 år siden, dengang med lille Alberte på kun 2½ måned. Græske øer Krydstogtet tog os til de græske øer Corfu, Santorini og Mykonos. På Mykonos lejede vi bil og udforskede den trendy og luksuriøse ø. Vejret var perfekt på hele krydstogtet. Dubrovnik Sidste stop på krydstogtet var Dubrovnik i Kroatien, som vi også har besøgt tidligere. Denne gang med solskin i modsætning til sidst. Roadtrip i Istrien Efter krydstogtet startede vi et roadtrip med udlejningsbil. Vi besøgte bjerglandsbyer i Istrien og den charmerende havneby Porec med italiensk og kroatisk atmosfære. Vi boede på en stor campingplads med mange aktiviteter for børn og tog bådtur til forskellige øer, herunder et besøg til verdens mindste by Hum. Slovenien og Østrig Vi fortsatte til Slovenien, hvor vi boede på en bondegård fra det forrige århundrede. Herefter kørte vi til Østrig og boede i bjergbyen Gosau. Vi vandrede Heilbronner ruten ved Dachstein Salzkammergut, besteg Schafberg bjerget og nød søen ved Zell am See omgivet af bjergtinder over 3000 meter. Læs mere i dagbøgerne om krydstogt, bjerglandsbyer, campingliv og bjergvandringer.

Udforsk vores rejsehistorier