Transnistrien

Vi besøger landet, der ikke eksisterer – og som tilmed frarådes på alle rejsevejledninger🫣 I den østlige del af Moldova, ca. 1,5 times kørsel fra hovedstaden Chișinău, ligger Transnistrien og byen Tiraspol. Det føles som en frossen sovjetisk tidslomme, hvor tiden står stille. Det er i hvert fald det, vi har læst overalt på nettet. I morges tog vi en lokal bus dertil, da vores biludlejningsselskab ikke tillader, at man kører ind i “landet”. Og ærligt, det var også noget billigere end de guidede dagsture, vi havde kigget på… over 3.500 kr for os som familie 😅 Ja, man får sikkert en masse sjove historier med en guide, men for os fungerede det bedre at kunne bevæge os frit rundt. I vores optik: totalt overpriced! Bussen koster ca. 20 kr pr. person pr. vej, og det er vildt nemt at komme frem og tilbage. Den går fra den centrale busstation i Chișinău, og byen kan nemt opleves til fods. Vejret i dag er også aldeles fantastisk, skyfrit og omkring 21 grader ☀️ Ved grænsen fik vi et 10-timers “visum”. En lille hvid seddel, som man virkelig ikke må miste. Grænseovergangen tog kun få minutter, selvom vi var omkring 15 personer i minibussen. Vores oplevelse? Det er meget mere moderne end forventet. Ja, der står en Vladimir Lenin-statue, og der er lidt sovjet-vibes, men ellers er det en ret almindelig by med supermarkeder, tankstationer og smartphones overalt. Alt står på russisk, men det fungerer fint alligevel. Vi har både oplevet trendy caféer og mere autentiske restauranter, hvor det føles som at træde tilbage til Sovjetunionen. Samtidig er det også lidt specielt: De har deres egne pengesedler, eget politi, nummerplader og hele systemet omkring et “land”… selvom det ikke rigtigt findes internationalt. Den lokale valuta kan ikke bruges uden for “landet” 🫣 Visakort virker heller ikke, så vi havde moldaviske lei og euro med, som nemt kunne veksles overalt 👌 Vi så stort set ingen militær, måske 3-4 soldater i alt. Ellers var det hele meget fredeligt, roligt og føltes trygt. Noget man også lægger mærke til, er navnet “Sheriff”, som er overalt. Det er en kæmpe virksomhed, der nærmest ejer det meste : supermarkeder, tankstationer, mobilnetværk og endda fodboldklubben. Lidt som om én virksomhed driver halvdelen af landet. Virksomheden er i øvrigt startet af to tidligere folk fra det sovjetiske system, hvilket måske også forklarer, hvordan de har fået så stor indflydelse. Det mærkeligste er egentlig, at det føles som et land, men det findes ikke rigtigt. Alt fungerer… bare lidt ved siden af resten af verden. Et sted hvor mange føler sig langt mere russisk orienterede, både kulturelt og sprogligt end i resten af Moldova 🇲🇩 Er det sikkert at besøge? Ja , det er sikkert. Stille og roligt og føles helt trygt. Området har været stabilt i mange år, men frarådes stadig i rejsevejledninger pga. den politiske situation, ikke fordi der er uro i gaderne👍 Konklusion: helt klart et besøg værd, men en smule anderledes end forventet 👍