Lang vej hjem
En lang dag venter os med stop i Hong Kong, inden vi om aftenen tager tilbage til danmark.
Vi vil gerne opleve Kina lige til det sidste, så vi flyver først retur til Hong Kong lørdag morgen. Lørdag aften skal vi flyve helt hjem igen. Så det bliver en dag i transportens tegn. Hong Kong er et knudepunkt på vej videre mod mange destinationer, så vi er sikker på, at vi kommer tilbage en anden gang. Hvis vores fly fra Guilin til Hong Kong skulle blive aflyst, ville vi have nok tid til at tage et andet fly eller en bus til Hong Kong, så det er ikke risikabelt, først at tage retur til Hong Kong samme dag, som vi skal flyve hjem. Der er stadig lidt plads tilbage i rygsækken, så de sidste timer blev brugt på shopping. Vores fly afgår først sent om aftenen, så vi bookede os ind på et hostel i Chungking Mansion, så vi havde et sted til bagagen og mulighed for en lur inden den lange flytur, som kommer til at hedde Hong Kong - Istanbul - Hamborg. Det har været en endnu mere spændende tur, end vi havde regnet med. Man tror, at man kender Kina/Hong Kong, men man bliver positivt overrasket. Landet har så meget mere at byde på. Flot natur, søde mennesker, billig shopping men men men de er nu stadig utrolig dårlige til engelsk :o)