Icefields Parkway mod Jasper
Nu kommer der en del billeder, for denne oplevelse var helt unik! ❤️🔥😀 I dag kørte vi fra Lake Louise mod bjergbyen Jasper ad en af verdens smukkeste…
Nu kommer der en del billeder, for denne oplevelse var helt unik! ❤️🔥😀 I dag kørte vi fra Lake Louise mod bjergbyen Jasper ad en af verdens smukkeste veje, Icefields Parkway. 🇨🇦🏔️ Undervejs oplever man virkelig en helt utrolig natur, men man bør gøre sig selv den tjeneste at stoppe ved nogle af de mange fantastiske steder på ruten. Her er alt fra korte og lange vandreture til udsigtspunkter, fotostops og hyggelige picnicområder. Vi har brugt hele dagen på at opleve blandt andet Peyto Lake, Bow Lake, Mistaya Canyon og en ca. 2½ times vandretur til Parker Ridge Trail med en fantastisk udsigt over gletscheren og den smukke gletschersø. 🥾❄️💙 Lige nu er vi stoppet ved Columbia Icefield, hvor vi har parkeret autocamperen for natten med udsigt direkte til den imponerende Athabasca-gletsjer. 🚐🏔️ Det har været nogle helt vilde oplevelser. Naturen er ganske enkelt ubeskrivelig smuk. Efter omkring 113 lande rundt i verden er vi stadig dybt imponerede. Det er nok noget af den smukkeste natur, vi nogensinde har oplevet. Woaw! 😍 Selve køreturen er fantastisk, men det er de mange stop undervejs, der virkelig gør oplevelsen endnu større. I morgen tidlig skal vi helt tæt på Athabasca-gletsjeren, og bagefter fortsætter vi den sidste del af Icefields Parkway mod Jasper, hvor næste campingplads venter. 😀🇨🇦