Rejsespor.dk

Fra Ko Samui til Phuket

Vores tur 3 dage / 2 nætter sejlede os blandt andet til Komodo øen. Det er netop hvad opslaget her handler om 👏 Det er kun på nogle ganske få indonesiske…

Vores tur 3 dage / 2 nætter sejlede os blandt andet til Komodo øen. Det er netop hvad opslaget her handler om 👏 Det er kun på nogle ganske få indonesiske øer, at de kæmpe store komodo varaner lever frit. Heriblandt Rinca og Komodo øen, som vi besøgte. Det var en helt unik oplevelse, at komme tæt på disse farlige og kæmpe dyr. På vores guidede vandretur, så vi adskillige store og små varaner. Børnene forholdt sig heldigvis helt roligt. Godt for det, da et angreb fra varanen kan være dødbringende. En varan kan blive op til 50 år gammel. En af de varaner vi så, var ifølge guiden omkring 30 år. --- Vores lille skib har plads til 10 passagerer og 5-6 besætningsmedlemmer. Vi er vores familie på 4, 3 tyskere, 2 hollændere og besætningen. Skibet er af ældre dato og regner det for kraftigt, kommer der lidt vand ind fra de utætte vinduer. Det er nok de færreste, der vil kalde det for et luksus skib, men autentisk er det 😜 Sammenlignet med krydstogtskibe, vi normalt sejler med, må man sige, at dette er en markant nedgradering 🙃 Vores kahyt er den øverste og vi har panorama udsigt udover havet. Der er aircondition i alle rum. Vores kahyt har som den eneste eget toilet og bad. Da kahytten ligger øverst kan vi mærke søgangen endnu mere end de andre kahytter, men vi klager ikke, da tyskerne bor under dæk lige ved motorrummet. Her lugter det så meget af diesel og larmen fra motoren er vanvittig. Stor respekt til tyskerne, der holder det ud uden at klage 👏 Maden er god 😍 3 måltider om dagen med små snacks som mellemmåltider. Besætningen er også vildt høflige og flinke. Der er en rigtig god stemning på båden 🤩 Vi har nogle rigtig gode snakke ombord. De fleste er meget berejste, så snakkene går tit omkring rejser 😎 Det er dog nogle yderst primitive forhold, men oplevelserne, havet og naturen er ganske enkelt storslående🤗

Udforsk vores rejsehistorier