Beijing, Kina: Sommerpalads og Kung fu Show 
  Fredag den. 22-04-2011

Sommerpaladset er en af byens store attraktioner. Her tog kejseren og følget ud, når varmen i Beijing blev for stor. Paladset ligger smukt placeret ved en sø og med udsigt til Beijings skyline. Entreen er 30 yuan. Hvis man betaler 60 yuan får man også gav adgang til 4 dele af paladset, som ellers er aflukket.

Metroen går direkte ud til Sommerpaladset, så man undgår byens travle trafik - det koster også kun 2 yuan pr. tur, uanset hvor langt man skal, og uanset hvor mange gange man skifter. Ja, offentlig transport er billig i landet.

Tæt ved Sommerpaladset ligger den ene elektronik forretning efter den anden. Hop af ved metrostationen Zhongguancun. Det skulle være rigtige mærker, der sælges her - ikke kopivarer men man ved
aldrig helt med Kina :)

Kong Fu er en fællesbetegnelse for kinesisk kampkunst, der har en gavnlig virkning på krop og sjæl. Kong Fu bruges til selvforsvar, selvrealisering, mentalt styrke, sundhed eller krigeruddannelse. Kong Fu er den vestlige betegnelse for kinesiske kampsport. Ordet kommer fra det kinesiske ord Gong Fu, som er et udtryk, der bruges om hårdt arbejde for at opnå en færdighed. Det kinesiske Gong Fu bruges ikke kun om kampsport, men kan bruges inden for alle slags fagområder, således kan en tømmer, en kok, osv. opnå en god Gong Fu. Det vil sige, de har arbejdet/ trænet hårdt for at mestre deres profession.

Et kong Fu show koster 180 yuan, og showet er en blanding af Kong Fu og dans/ballet. Et Kong Fu show er intet uden, at der også smadres ting. Derudover hvirvler danserne rundt blandt flotte kulisser, som understreger dramatikken i handlingen.

Vi har set både Akrobatik- og Kong Fu Show. Af de 2 kan vi begge bedst anbefale Akrobatik Show, som virkelig er tryllebindende.

Overnatning - Beijing City Central International Youth Hotel, Beijing, Kina
Adresse:No. 1 Beijingzhanqianjie, Dongcheng District
Godt:Central placering, billige ture og taler godt engelsk
Skidt:Mange lyde trænger ind i værelset - bed om et værelse for enden af gangen
Karakter:6   Pris:   121,60 kr. (160 CNY) for et dobbeltværelse
Giv din Vurdéring af artiklen : dårlig god
(forrige dag)    (næste dag)