Addis Ababa, Etiopien: Rig kontra fattig 
  Fredag den. 29-02-2008

Det er svært at sove længe uden at blive forstyrret. Kl. 05 starter moskeen med at bede, og den fortsætter i flere timer. Vi vågner altid, når de går i gang med at bede.

Vi vil benytte os at den billige mulighed for at få massage, så lange vi kan. Vi havde booket en tid på Boston Day Spa, hvor servicen virkelig er i top.

Kl 14 skal vi tage vores malariapiller. Vi tager dem utrolig præcist, da Afrika har den farligste udgave af malaria i verden. Jo mere præcist man tager pillerne, jo bedre virker de.

Der findes 4 forskellige malariatyper, og den i Afrika er resistent overfor flere typer medicin. Derfor var vi utrolig heldige at kunne købe Malarone af andre turister, da vores blev stjålet.

Efter massagen skyndte vi os hen i et supermarked for at købe mad. Malarone skal helst tages sammen med lidt federe mad. Så vi købte yoghurt, brød og ost, som vi spiste i skyggen ude på gaden.

Vi tiltrak hurtigt de fattige tiggende børn. De kan være utrolig irriterende og nærgående, når de tigger. Men faktum er, at de er fattige. Man skal helst ikke give penge til børn, det opfordrer dem kun til at fortsætte med at tigge.

Vi havde nogle rester mad tilbage, som vi gav til dem. De fandt et stykke skrald at bruge som ske til yoghurten.

Det er hårdt at rejse rundt i så fattigt et land. Alle steder mødes vi af vinkende hænder, der ALLE bliver vendt rundt med håndfladen op ad til den tiggende hand! Det er opslidende i længden.

Hver gang vi holder for rødt, kommer der nogle hen til ruderne og stikker gerne deres amputerede stumper eller betændte sår helt ind ad vinduet. Vi er heldige, at vi kan rejse tilbage til Danmark om et par dage.

Vi spiste aftensmad på Hamlet Steak House. De syntes, at det var sjovt, at vi var fra samme land som Hamlet. Vi nød en god steak, ca 40 birr, med en flaske sydafrikansk røvin, 150 birr, til.

Inden vi fik maden serveret gik lyset i hele området. Så det var endnu mere romantisk med lysene på bordene. Heldigvis brugte køkkenet ikke en ovn men en åben grill til at forberede maden, så mangel på elektricitet generer ikke os.

Addis er bl.a. kendt for sine jazz klubber, så her tog vi hen bagefter. Vi er dog ikke de store jazz elskere, men det var meget sjovt at høre bandet spille.

Giv din Vurdéring af artiklen : dårlig god
(forrige dag)    (næste dag)