Arba Minch, Etiopien: Al Qaida bus til Addis 
  Mandag den. 25-02-2008

Prisen på en bil tilbage til Addis blev ved med at stige. Første 2000 birr. Dernæst kostede den 3000 birr. Benzin er dyrt her, men 3000 birr er en alt for dyr pris.

I starten hjalp vores guide os. Men han viste sig at være en større gene end til gavn. Til sidst sagde vi, at vi nok selv skulle skaffe en bil. Han ville bare med for at få kommission.

Langt om længe fandt vi en mini bus, en Al Qaida bus. 2000 birr.

Hver gang man forhandler om en pris, ender der med at stå halvdelen af landsbyen omkring. Alle blander sig i samtalen. Denne gang var ingen undtagelse.

På et tidspunkt er der en, der spørger, om han kan køre med til Addis. Pludselig sidder halvdelen af landsbyen inde i bilen. De tror, at de kan få en gratis tur til Addis. Nogle foreslår, at de kan være 2., 3. 4. chauffør eller vores tjener. Folk er helt vilde. Langt om længe får vi tømt bilen, da vi bliver ved med at gentage: No money, no Addis!!!

Det tog os 10 timer at nå tilbage til Addis. De første 4 timer var et helvede. Vejene var så dårlige, at vi blev vildt køresyge. Vores chauffør havde ikke kørekort, og det kunne vi godt mærke.

Honny overtog rettet en gang imellem for at vores maver kunne få en pause og falde til ro igen. Han kørte bussen ganske fint. Han styrede udenom alle de mange, mange folk som går eller sidder lige midt på vejen.

Der er ikke mange biler uden for byerne, så folk bruger vejen til at transportere deres køer, får, geder og æsler. Tit sidder man fast i en stor flok af kvæg, der bare ikke har tænkte sig at flytte sig.

Det er vildt billigt at købe bananer. Vi købte 30 bananer for 4 birr. Så havde vi lidt at spise i bilen. Chaufføren købte en kæmpe plastikpose fuld af tomater for 10 birr.

Kl 18.15 var vi tilbage i Addis igen. Totalt gennembanket af den hårde biltur. Vi blev sat af ved Hilton, da de har en ATM, så vi kunne få hævet lidt flere penge. Dernæst tog vi hen til Ghion Hotel. 90 uds men så er det også et godt hotel med pool.

Vi spiste aftensmad på Ghion. Endelig skulle vi have andet en spaghetti. Jeg er også færdig med at tage diarre medicin, så vi bestilte vin. Lækkert.

Ved første øjekast er Addis en primitiv by, men efter at have været rundt i resten af Etiopien, er Addis et sandt paradis.

Giv din Vurdéring af artiklen : dårlig god
(forrige dag)    (næste dag)