Addis Ababa, Etiopien: Udforskning af Addis Ababa 
  Lørdag den. 09-02-2008

Frygtelig morgenmad på hotellet. Den er virkelig primitiv. Mere korrekt er det nok at sige, at det er etiopisk morgenmad.

Afrikas største udendørsmarked hedder Mercato. Her kan man købe alt. Man skal dog passe på sine lommer i dette område, da der skulle være mange trick-tyve. Vi er også nemme at få øje på. Vores lyse ansigter lyser langt væk.

Vi købte ikke noget på Mercato. Alt ser lidt slidt ud. Mercato kan ikke tilbyde så meget, som interesserer turister.

I stedet tog vi hen til shoppingcentret Friendship. Ja, det er godt nok ikke et super moderne shoppingcenter, men det er, hvad Etiopien kan byde på.

Derimod kan Addis tilbyde massager og skønhedsbehandlinger ganske billigt. Lige ved siden af Friendship ligger Boston Day Spa. En massage koster 125 birr. Hot stone massage 400 birr. Her kommer de rige etiopier for at blive forkælet.

Etiopien er også meget stolt af deres kaffe. De opdagede kaffen, så der findes nogle temmelig fine kaffebarer, hvor de rigere unge etiopier hænger ud. Kadifs Kaffebar ligner til stor forveksling Starbucks... Vi nød en moccamint, selvom vi ikke er de store kaffedrikkere.

Etiopien er verdenskendt for deres kaffe, der blev opdaget af en fårehyrde, der så hans får blev hyperaktive, når de spiste af en bestemt plante.

Addis er moderne nogle få begrænset steder, men ud af vinduerne ses de frygtelige fattige folk, der tigger/ligger og sover i vejsiden. Hvis vi holder for rødt i en taxi, kommer der straks tiggere og banker på ruden.

Landet er dyre end beregnet grundet høj inflation. Især transport er steget voldsomt grundet benzinpriserne. Men mad er stadig utrolig billig.

Addis kan byde på restauranter med mad fra Indien, Kina, Italien og Mellemøsten. Vi valgte en indisk - Bombay Brasseria.

Giv din Vurdéring af artiklen : dårlig god
(forrige dag)    (næste dag)