Inle Lake, Burma: Trekking dag 2 
  Tirsdag den. 11-11-2008

Der var 0 grader om natten. Den kølige natteluft kunne komme ind ved alle brædderne, da der var luft ved hver samling. Vi sov tæt sammen på gulvet under et par tæpper pakket ind i uldundertøj. Alligevel frøs vi. Vi vågnede op flere gange i løbet af natten rystende af kulde.

Vi var gået i seng allerede kl. 20 og stod op sammen med hanen kl. 06. Det var mange timer, hvor vi prøvede at sove. Alligevel var vi ikke udhvilet om morgenen. Kroppen gjorde ondt efter det hårde gulv. Men det var dejligt at mærke, solens varme stråler igen.

Efter en god morgenmad bestående af brød, kartofler og græskar, satte vi kursen tilbage mod Kalaw. Fødderne var ømme, så det skulle blive godt at komme tilbage - trekket var kun 3 timer i dag.

I Kalaw fandt vi en taxi til at køre os til Inle Lake. En tur på små 2 timer kostede 35000 kyats.

Det er meget billigt at spise lokale madretter - heldigvis smager deres mad godt :) En ret koster kun ca. 2000 kyats. En overnatning koster ca. 10 usd.

Vi forkælede vores ømme kroppe med en gang massage. 1 time koster 4000 kyats.

Inle Lake er et skønt område med byer langs bredden. Den er 22 km lang og 11 km bred. Vi bor i byen Nyaungshwe, hvor de fleste huse står på bjælker, fordi der er kanaler over det hele. Alle haver består af vand :)

Vi har hørt mange gode ting om et guesthaus kaldet "The 4 sisters", så der spiste vi aftensmad. Menuen var fastlagt på forhånd af søstrene. Prisen var "pay as much as you like..." Vi fik serveret kartofler, svinekød, bønner med hakket peanuts og en masse andre skønne grøntsager. Vin produceret i Myanmar er overraskende godt - men dyrt. En flaske rose kostede 12 usd. Vi betalte 7000 for maden.

Giv din Vurdéring af artiklen : dårlig god
(forrige dag)    (næste dag)