Luang Prabang, Laos: Laang bustur til Luang Prabang 
  Søndag den. 04-11-2007

Vi havde egentligt planlagt at blive en ekstra dag i Vang Vieng, men efter i går har byen tabt lidt af sin charme, så vi tager bussen videre til Luang Prabang. 7 timer i minivan for 105.000 kip (ca. 60 kr).

Om morgenen var der ingen strøm i byen. Men det betød også, at benzinstationerne ikke virkede. Så bussen havde svært ved at finde et sted at få tanket op. Til sidst måtte vi tanke ved en lille hjemmelavet station, som motorcykler bruger. Her blev benzinen pumpet over i bilen med en lillebitte haveslange og en tragt.

Man møder ofte de samme mennesker igen og igen, som rejser i samme retning som os. Så vi kender efterhånden de fleste, når vi rejser videre i bus...næsten.

Vejen til Luang Prabang var egentlig ganske god, men vi kørte i bjergene faktisk hele vejen. Vi drejede mere, end vi kørte ligeud. Det var utrolig hårdt. Det ene ben og den ene skulder blev øm af at banke ind i bilens side, når den drejede :o)

Luang Prabang ligger højere oppe, så her er lidt køligere. Byen er meget populær, så mange guesthouses var optaget, da vi kom frem. Vi måtte lede en lille time, inden vi fandt et sted. Men det er også rigtigt godt, og ejerne ser venlige ud. Så mon ikke de kan holde fingrene fra gæsternes ting...

Det er vildt billigt at bo i Laos. Nu giver vi 8 dollars for et dobbeltværelse.

Luang Prabang er bl.a. kendt for sit natmarked, som ligger lige udenfor vores dør. Vi var selvfølgelig ned for at tjekke det ud og fik da også købt en del.

T-shirts koster 15.000 kip (ca. 9 kr)
Et forklæde koster også ca. 9 kr.
Vi kan desværre ikke nævne så mange flere ting, da de er gaver :o)

Giv din Vurdéring af artiklen : dårlig god
(forrige dag)    (næste dag)