Belize city, Belize: Ting tager tid 
  Lørdag den. 10-02-2007

Tidspunkter i Guatemala tages ikke så nøje. Vi ventede 25 min. på den minibus, som skal køre os til Belize i dag. "Meget normalt", lød det, da vi rykkede for, hvornår bussen kom :)

En billet fra Flores til Belize City koster 20 dollars pr. person.

Det skulle vise sig at blive en begivenhedsrig dag. Turen fra Flores og til grænsen forløb egentligt fint. De sidste ca. 30 min. er der dog ikke asfalteret, så det var lidt bumlet.

Vi kom også fint over grænsen. Der var dog en del guatemalanske kvinder, der hele tiden ville snyde foran i køen. De var nu nemme at holde væk, da vi er så meget højere end dem. Man skal bare ud med albuen, så kan de ikke komme forbi :)

Det koster 10 quetzales at krydse grænsen pr. person. Det kan ikke betale sig at veksle penge, før man når hen til grænsen.

Et stykke efter grænseovergangen begyndte vores eventyr. Det ene forhjul på bussen begyndte at lyde mærkeligt. Da vi stoppede, kunne vi se, at der kom røg fra hjulet, og det flød ud med bremsevæske.

Det ville tage 4 timer, før en ny bus kunne nå frem, så vi bestemte os for at fortsætte turen alene. Ud i siden af vejen med os og op med tommelfingeren. Heldigvis stoppede den første bil :)

Han skulle ikke helt samme vej som os, men vi kom med et godt stykke. Vi blev sat af ved et busstoppested, hvor vi kunne tage bussen det sidste stykke til Belize City.

Folk taler engelsk her, men deres første sprog er Kriol, som er engelsk med en stærk dialekt. De kalder det selv broken English.

Folk er meget venlige og snakkesalige, så vi faldt hurtigt i snak med de andre, der også ventede på bussen. Det var en blandet forsamling. Der var bl.a. en mand med en abe i snor. Aben havde ble på :)

Den lokale bus kostede kun 1.50 Belize dollar. De fleste her ligner Bob Marley. Det ser nu sjovt ud.

Der er ikke mange, der har noget pænt at sige om Belize City. De fleste bruger den kun som udgangspunkt for at komme ud på øerne. Vi ville dog gerne se lidt mere af byen, så vi fandt et hostel - Freddie's guesthouse, som var i kælderen på en privat bolig. Det kostede 40 Belize dollars for et dobbeltværelse.

Vi gik rundt for at se noget mere af byen. Der var rigtig mange hjemløse, der lå og sov langs med bygningerne og på trapperne. Vi må desværre give folk ret i, at Belize City ikke har så meget at byde på. Der er ingen seværdigheder eller områder så som hyggelige torve eller gågader, der indbyder en til at blive i byen.

Belize City har store hoteller. Princess er et af dem. Her er der et kasino, en bowlinghal, en biograf og restauranter. Det ligger i nærheden af vores guesthouse, så der gik vi hen om aftenen.

Først bowlede vi, og dernæst spiste vi aftensmad. Vi valgte buffet-restauranten. Desværre var buffeten en skuffelse. Taget i betragtning at det var et fint 5-stjernet hotel, var det altså ikke god mad. Det kostede 28 Belize dollars pr. mand. Vi sluttede af på kasinoet. Lad os bare sige, at vi gik derfra med mindre penge, end da vi kom.

Da vi skulle hjem bestemte, vi os for at gå, da vi vidste, at der lå en bar på vejen tilbage. Vi kan ikke helt finde ud af, om det er sikkert at gå her eller ej. Der var en del mennesker på gaden, så vi gik.

Baren var et meget lokalt sted. I starten virkede det som et ok sted. Men jo flere gæster der kom, jo mere lignede det et gangster sted. Hmm, vi vidste ikke helt, hvordan vi skulle komme derfra. Der var mange, der talte til os, men det var mest som kommandoer. "KOM HERHEN og spil pool med os". Der var også en, der VILLE have, at vi kom og boede hos ham.

Vi kunne ikke få en taxi, så vi gik/løb derfra. Måske ikke det mest smarte, men det gjorde vi. Vi havde ikke andre muligheder. Vi skulle bare væk derfra. Med hjerterne banken i halsen, nåede vi heldigvis sikkert hjem.

Belize City kan ikke anbefales! Der er så mange andre smukke ting i Belize at opleve, så brug ikke tiden her.

Giv din Vurdéring af artiklen : dårlig god
(næste dag)