Xela, Guatemala: Bienvenido Guatemala 
  Torsdag den. 01-02-2007

Kl. 7 blev vi hentet. I dag fortsætter vi rejsen til Guatemala. Vi har en bustur på 6-8 timer foran os. Det er lidt svært at finde ud af, præcis hvor lang tid det taget, så det bliver en overraskelse, hvornår vi er fremme.

Vi har haft kontakt til et rejsebureau i Xela i Guatemala, der arrangerer ture op på Mellemamerikas højeste vulkan, Tajumulco, og højeste punkt. Så der er vi på vej hen nu.

Det bliver en spændende og hård oplevelse. Vi skal af sted med 21 andre, så det er en temmelig stor gruppe. Det koste 400 quetzales pr. mand alt inkl. -varmt tøj, sko, mad, telte, sovepose etc.

Det var en spændende grænseovergang fra Mexico til Guatemala. Vi var 7 personer i vores lille minibus. 2 af os skulle betale for at komme ud af Mexico. 2 fik ingen stempel i deres pas på vej ud fra Mexico, så de måtte betale for at komme ind i Guatemala. Vi slap heldigvis uden problemer igennem begge grænseovergange.

Ved 15.30 tiden ankom vi endelig til Xela, som er en lille by uden de helt store attraktioner. Vi bor på Casa de Argentina (60 quetzales for et dobbeltværelse), hvor der er mange andre rejsende at få gode råd fra.

I Guatemala går man ikke ud om aftenen. Al færden uden for et hostel eller hostel efter kl. 21 frarådes.

Klokken var dog ikke så mange endnu, så vi gik ned i byen for at kigge samt hæve penge.

Guatemala har for et par uger siden haft store pengeproblemer...eller mangel på samme. Alle banker var løbet tør for penge, så der var en kæmpe pengeproduktion i gang. Den er slut nu, og bankerne har penge igen. Man kan dog maks. hæve 600 quetzales ad gangen. Tilgengæld er det hele nye sedler man får :)

Giv din Vurdéring af artiklen : dårlig god
(næste dag)