Vi bestemte os for at flytte væk fra D&D, da vi ville have et hotel med pool, da det snart var vores sidste chance for at få lidt sol, inden det gik hjemad til Danmark igen. Vi flyttede over på et andet hotel, Royal, der lå lige i nærheden af Khaosan Road. Vi ville ikke længere væk end gå-afstand, da vi skulle hente vores tøj hos skrædderen senere i dag. Det viste sig senere, at vores tøj var rigtig flot lavet, alle pengene værd.

I dag skulle vi endelig ud at se thaiboksning, da Buddha dag var slut. Der er flere forskellige prisklasser at vælge imellem. Vi valgte at købe billet til de billigste pladser, da priserne for de andre var meget dyre. Vi skulle betale 500 baht pr person, det er ca 100 kroner, hvilket er mange penge i Thailand. De andre billetklasser kostede 800 baht og 1500 baht. Vi fik at vide, at alle dem uden ringside-billetter skal stå op, hvilket ikke passer. Det er muligt at sidde på bænke, der er ganske udmærkede. Da boksningen gik i gang, gik thaierne amok. De råbte, skreg, hoppede på bænkene og viftede for vildt med armene, som er thaiernes helt egen og forvirrende måde at indgå væddemål på. I de første kampe er det børn, der slås, hvor vi havde blandede følelser ved at se på det. I de næste kampe bliver parterne ældre, og taktikken bliver hårdere. Igen skal der laves ritualer før hver kamp starter, så en kamp kan nemt tage en halv time.

Tredje gang må være lykkens gang, hvorfor vi ville påny ud til Tyvenes Marked. Igen kendte tuk-tuk chaufføren ikke til markedet. Han kørte os lidt rundt, hvorefter han så satte os af i China Town. Vi bestemte os for at opgive ideen om Tyvenes Marked og i stedet tage tilbage til Khaosan Road for at spise sen aftensmad. Vi kunne heller ikke slutte en god dag uden massage, så efter aftensmad fandt vi et sted, der tilbød massage.

Tilbage på Royal hotel var vores værelse blevet omdannet til et diskotek. Vinduerne var ved at falde ud, og alting hoppede inde på værelset. Hotellets personale havde glemt at oplyse, at der i 2 dage skulle afholdes en festival til ære for kongens søn kun 50 meter væk. Det var umuligt at være inde på værelset, idet vi ikke engang kunne snakke almindeligt sammen. Ergo gik vi ned til receptionen for at få et nyt værelse tildelt. De fandt et nyt rum til os på den anden side af hotellet længst væk fra festivallen. Musikken kunne dog stadig høres, men vinduerne dunkede ikke, så her flyttede vi hen.