Hua Hin, Thailand: Afslapning i Hua Hin 
  Søndag den. 23-11-2008

I ganske kort afstand syd for Bangkok ligger byen Hua Hin. En bustur på 2,5 time til kun 200 baht. Der afgår busser hver 30. min fra Bangkok direkte til Hua Hin. Vejene er gode, så turen forløber uden problemer.

Hua Hin er godt besøgt af turister - ja især mænd. Men det er et dejligt sted at slappe af i et par dage, da du har alt lige ved hånden - stort udvalg af restauranter, barer, butikker og strand - i gåafstand til det hele.

Priserne er højere end i Bangkok, men det er de ofte på de meget populære steder med charterturister. De har en tendens til ikke at forhandle så meget om priserne, inden de køber noget, hvorfor prisniveauet er et ganske andet end i hovedstaden.

Den strand, som ligger ved byen, er meget fyldt op med liggestole, sælgere og heste, der udlejes. Der er også en del store sten i vandet. Men den ligger nemt tilgængeligt, hvorfor den er manges første valg. Hvis du vil have mere rolige strande, så undersøg det nærliggende område, der er mange strande at vælge imellem.

Det er sikkert at gå rundt om aftenen i de mange gader proppet med barer, hvor vi ofte falder i snak med de mange piger, der arbejder i barerne, og som bare venter på en ny mand - gerne en turist. De er ofte ganske sjove og underholdende at snakke med og fortæller gerne deres livshistorie.

Giv din Vurdéring af artiklen : dårlig god
(forrige dag)    (næste dag)