Hanoi, Vietnam: Snake Village 
  Fredag den. 01-08-2003

I dag er vores sidste dag i Vietnam, da vi i morgen flyver til Bangkok. Vi har set hele Vietnam fra syd til nord på 3 ½ uge. Vores rejsetempo har ikke været langsomt med mange dage et sted, hvor man bare slapper af og ikke rigtig laver noget. Vi foretrækker at se og lave noget hele tiden – men der er selvfølgelig også plads til dovne dage. Hvis man vil ligge ved poolen hele tiden kunne, man næsten lige så godt være taget på charterferie.

Vi startede dagen med at tage ud til Hanoi Towers, hvor vi fik lagt ansigtsmasker igen, hvilket er vildt forfriskende – især pga varmen.

Tilbage på hotellet igen lånte vi en dvd-afspiller, så vi kunne se en af vores nyindkøbte dvd-film, A Quite American, som handler meget passende om en amerikansk journalist i Vietnam under krigen.

Over middag lejede vi et par motorcykler, 25.000 dong for one way, hvor vi sad bagpå, mens føreren drønede os ud til Snake Village, hvor vi havde planlagt at spise frokost. Snake Village er ikke en stor by men består bare af en gade, hvor der ligger en masse huse, der opdrætter slanger og sælger dem til restauranter. Hvis man tager her ud for at smage delikatessen i stedet for på en restaurant, sparer man en del penge. Husk at prutte om prisen. Vi fik prisen ned fra 50 uds til 6 usd for en person.

Snake Village har ikke restauranter, så man kommer ind at sidde i en families dagligstue, når maden serveres. Vi fik også lov til at komme ud i deres baggård for at se de slanger, som de opdrættede. Slangerne var i et kæmpe bur, hvor manden åbnede døre, så vi bedre kunne se dem. En af slangerne var hurtig, så den slap ud. Vi kom væk i en fart, da vi ikke havde lyst til at se slangerne på så nært hold.

Vores slangemenu bestod af suppe, forårsruller, stegte slangestykker, mini burgere, slangekød med omviklede blade, slangerasp, steget slangeskind med chili sauce og brød. Man kunne også drikke slangens blod blandet med whisky, men det havde vi ikke lyst til. De forskellige retter smagte anderledes men rigtig godt.

Giv din Vurdéring af artiklen : dårlig god
(forrige dag)