Esfahan, Iran: Fra Yazd Til Esfahan 
  Mandag den. 26-10-2009

I bus tager denne strækning ca 4,5 time og koster 40.000 riel pr person. Det er gamle Volvo og Mercedes busser, som findes i Iran. Mange lande har sanktioner mod Iran. Dette betyder, at de har svært ved at forny deres busser og fly.

Der er ikke mange indenrigsflyvninger i landet, men alligevel er der forholdsvis mange flystyrt - ca 3-4 hvert år. Grunden er, at deres fly-styrke består af gamle russiske fly. Iran har store problemer med at få nye fly eller få reservedele til deres gamle fly. De vil gerne købe Airbus eller Boeing, men det kan de ikke grundet sanktionerne.

Esfahan også kaldet Isfahan var tidligere hovedstad i 1500 og 1600 tallet, hvor byen blev forvandlet til en af de flotteste i det gamle Persien og en af de flotteste byer i den islamiske verden i dag. Byen er især kendt for sine gode bazarer, tehuse, Imam Square og Imam Moske.

En lille sidebemærkning - den højeste rang som en muslimsk "præst" kan have er Imam, dernæst kommer Ayatollah og Mullah.

Esfahan er også kendt for noget mindre godt - set med vestlige øjne. Lige uden for byen ligger et meget omtalt atomkraftværk, som vesten er bange for skal bruges til at udvikle atombomber. Iran siger, at det skal atomkraftværket ikke bruges til. Så lige nu er det ord mod ord.

Det iranske kulinariske køkken kan godt føles lidt begrænset. Morgen, middag og aften får man serveret det samme slags flade brød. Hoteller, billige restauranter men også dyre restauranter serverer alle det samme flade brød. Til morgenmad spises det med ost eller gulerodsmarmelade på. Til frokost og aftensmad "rulles" brødet om kødet, inden det spises.

Kebab spises meget i Iran. Det er aflange stykker hakket kød, som er grillet på spyd. Dertil serveres ris og 2 grillet tomater. Retten ser ens ud, om den serveres på en billig eller dyr restaurant.

Overnatning - Hotel Totia, Esfahan, Iran
Adresse:Masjed-e Sayyed St.
Godt:Central beliggenhed. Hjælpsom personale.
Skidt:Begrænset morgenmadsbuffet.
Karakter:7   Pris:   125,00 kr. (250000 IRR) for et dobbeltværelse
Giv din Vurdéring af artiklen : dårlig god
(forrige dag)    (næste dag)