Vi landede kl 04 i morges. Vi havde ikke turde håbe på, at vores bagage var nået med flyet - men de 2 rygsække kom ud på bagagebåndet som nogle af de første.

Inden kvinderne forlod flyveren havde de alle dækket håret til med et tørklæde. Jeg havde også fundet tørklæde og lang frakke frem.

Vi mødte en kvinde fra Schweiz, som vi delte en taxi med. Der er ca 30 km ind til byen, hvilket kostede 200.000 riel for hele bilen. Vi har ikke en ankomstpakke, men vi havde udset os samme hotel som den schweiziske dame. Vi endte dog med at bo på et andet hotel. Der lå flere i nærheden, så vi skulle ikke gå langt kl 05 om morgenen med al vores bagage - heldigvis.

Hoteller er dyre - 48 usd inkl morgenmad. Badeværelset er uden et vestligt porcelænstoilet. Lige når man åbner døren ind til toilettet, er der et hul, så man skal passe på ikke at træde ned i det.

De billige hoteller ligger i den sydlige ende af Tehran. Det er også den fattigste bydel. Den kan ikke kaldes for moderne - det vil være en overdrivelse. Den nordlige del er den rige og moderne bydel i Tehran.

Det er ikke en overdrivelse at sige, at iranere er flinke. Vi bliver hele tiden kontaktet af folk, som vil hjælpe os i metro, snakke med os mens vi spiser, eller guide taxichaufføren det rigtige sted hen for os.

Den største oplevelse indtil videre har simpelthen været befolkningen. Vi spiste frokost ved siden af et ægtepar, hvor hun var engelsklærerinde, og han var ingeniør. Hun havde engang været i Danmark - inden revolutionen fandt sted i 1979. Derefter blev alting dyre og ikke mange har råd til at rejse i dag.

I metroen kan folk godt lidt at udpege deres hjemby/fødeby i vores guidebog. Alle kender Danmark. Ingen viser tegn på at synes dårligt om Danmark og danskere.

Hvis en kvinde ikke ønsker at sidde ved siden af en mand. Er der metrovogne, hvor der kun er adgang for kvinder. Der findes ingen vogne, hvor der kun er adgang for mænd. Men jeg var da heldigvis ikke den eneste pige, som valgte at sidde sammen med mænd.

Metroen går direkte ud til Ayatollah Khomeinis mausoleum. En metrotur koster kun 2000 riel pr person. Så undgå for mange taxiture - de er dyre.

Det er gratis at komme ind for at se Khomeinis kiste, som er dækket til med det grønt klæde, så man kan faktisk ikke se noget overhovedet. Kisten er omgrænset af et gitter, som folk valfarter til for at kysse og smide penge ind til kisten. Nogle folk står og græder højlydt. Andre ligger med rumpen i vejret og beder.

Det ser ikke ud som om, at iranere har den store tradition for at gå ud at spise. De restauranter, som vi fandt, var helt tomme. Men det er heller ikke den store nydelse for en kvinde, da hun også skal sidde med den lange frakke på indenfor og spise.

En typisk iransk ret er okse- eller kyllingekebab med ris til. Samt et par grillede tomater ved siden. Salat skal bestilles ved siden af.

Giv din Vurdéring af artiklen :

dårlig

god