Bombay (mumbai), Indien: Første indtryk af Bombay 
  Lørdag den. 12-02-2005

Vi landede i Bombay klokken 04:15 om natten. Heldigvis strøg vi igennem immigration, paskontrol og fik bagagen næsten med det samme. Nu trængte vi til en seng :)

I lufthavnen tog vi en pre-paid taxi til et område kaldet Colaba. Turen tog ca. en time og kostede 390 rs. Vores taxi kunne ikke starte af sig selv, så den måtte løbes i gang :)

Bombay er meget stille om natten. Gaderne var øde for mennesker og næsten ingen biler.

Vi valgte mere eller mindre det første det bedste hotel at hvile ud på - et lidt dyrere hotel kaldet Causeway. 2 overnatninger koster 2500 rs...men så har vi også eget bad, toilet og aircondition.

Efter at have fået sovet et par timer, gik vi ud for at kigge på byen. Førstehånds indtrykket er mange mennesker, stor by, mange charmerende træk, som må vare helt unikke for Indien. For eksempel er der stor fattigdom, men alligevel føler vi os sikre, hvilket er en stor forskel fra eksempelvis Brasilien.

Da vi trådte ud af døren til vores hotel, var der den ene bod med mere spændende ting at købe efter den anden. Sko, tasker, smykker, tøj, brugskunst etc. Jeg får travlt :)

Vi havde heller ikke gået langt, før vi gjorde de første indkøb...halskæde, skjorte, kasket og det flotteste messing-lignende skrin pyntet med perlemor.

Vi endte nede ved havnen ved Gateway of India, en triumfbue bygget af englænderne, så de kunne se havnen fra havet.

Da vi gik rundt for at tage billeder, blev vi stoppet flere gange, da inderne ville tage billeder af os - blege anderledes fremmede :)

Det endte med, at vi var den store turistattraktion. Indiske familier med onkler, tanter, kusiner og fætre kom flere gange hen for at spørge, om de måtte tage et billede af os. De ville, at vi skulle holde deres spædbørn, mens de andre familiemedlemmer stod i baggrunden...det var vildt mærkeligt. Der blev nok taget ca 10-15 billeder af os den eftermiddag.

Vores tur rundt på havnen bragte os også forbi et stort Harakrishna-optog. De har åbenbart gang i en eller anden festival.

Selvom vi ikke havde fået sovet ret meget den dag, var vi friske, så vi tog på en bådudflugt til Elefant øen - hvor der ingen elefanter er :) Det kostede 100 rs pr. person tur/retur. Ude på øen kostede det 5 USD pr. person at komme ind i hulerne. Det koster kun 10 rs for en inder at se hulerne.

Vi satte os op på øverste dæk på båden, hvor vi var de eneste, der sad og nød udsigten. Vi var dog ikke alene ret lange, da en ny stor indisk familie pludselig stod rundt om os for at snakke og se på os. Igen måtte vi stille op, så de kunne tage billeder af os med hele familien.

Vi satte os for at finde ud af, hvorfor vi var så interessante, og grunden er følgende:

Mellemklassen af indere øges hele tiden, hvorfor der er flere og flere, der får råd til at se mere af deres land. Indere bosat i de steder, hvor turister oftest kommer, er vant til at se os blege skandinaver, men indere bosat uden for turiststederne er ikke vant til at se dette syn. Vi var tilsyneladende lige så interessante, som attraktionerne.

Mange indere taler jo også engelsk, så der var ingen sprogbarrierer til, at de bare måtte nøjes med at kigge på os. De spurgte os, hvad vi syntes om deres land, følte vi os godt tilpas, hvordan ser Danmark ud, hvilken sport er populær hos os etc.

Det bliver først mørkt ved 19 tiden, så dagen er dejlig lang hernede :) Vi nød solnedgangen, da vi sejlede tilbage fra Elefant øen.

Tilbage på hotellet tog vi et hurtigt bad, inden vi gik ud for at finde noget aftensmad. Lonely Planet anbefaler Leopolds, så der tog vi hen. Stedet var meget populær blandt rejsende, så vi skulle passe på med ikke at snakke for højt, da flere lignede, de var danske :)

Vi valgte indisk mad, men man kunne også få kinesisk. Vi kom af med ca 600 rs inkl vand, Bacardi Brezer og en 650 ml øl. Bombay er dyrere end resten af landet, men det er jo stadig meget billigere end Danmark.

Bagefter gik vi ud for at finde nogle barer. Vi endte på Sports Cafe, hvor vi faldt i snak med bartenderne...meget underholdende mennesker.

Sports Cafe havde fri-bar for kun 399 rs, men vi benyttede os dog ikke af dette tilbud.

Rejsetip - Generelt
Bollywood: Hvis du vil have muligheden for at være med i en indisk bollywood reklame eller film, så tilbring en del tid i Colaba området. Her går mange castere rundt og finder velegnede turister til deres produktioner.
Giv din Vurdéring af artiklen : dårlig god
(forrige dag)    (næste dag)