Hamburg, Tyskland: Reeperbahn 
  Fredag den. 16-10-2009

Kl 14 tog vi fri fra arbejde, så vi kunne komme foran weekend trafikken. Vi undgik de store kødannelser både i Danmark og Tyskland. På forhånd havde vi booket et hotel, som lå centralt placeret på Reeperbahn.

Gaden er fyldt med sexbiografer, sexbutikker, barer og restauranter - desværre også hjemløse folk. Selvom der er et stort sexmarked, er det også helt almindelige folk, som kommer for at drikke og feste.

I gaderne omkring Reeperbahn er der også gang i den. Blandt andet er en gade spærret af i begge ender af en høj mur med et skilt: Ingen adgang for kvinder. Bagved står der unge letpåklædte piger i vinduerne. Når en mand kommer forbi, åbner de vinduet og råber. Hvis en kvinde alligevel vover sig ned ad gaden, får hun smidt vand i hovedet.

Vi havde en plan om at drikke os fulde, så vi tager af sted til Iran med tømmermænd - nu vi ikke skal drikke i 2 uger.

Vi mødte blandt andet et tysk par, som var på date for første gang. Vi fik snakket en masse tysk med dem og besøgt en masse barer.

Overnatning - Stern Hostel, Hamburg, Tyskland
Adresse:Reeperbahn 154
Godt:Centralt placeret. God morgenmadsbuffet.
Skidt:Dårlig og langsom betjening af gæsterne da vi var der.
Karakter:6   Pris:   438,13 kr. (58,81 EUR) for et dobbeltværelse
Giv din Vurdéring af artiklen : dårlig god
(forrige dag)    (næste dag)