Kissimmee, USA: Orlando by night 
  Fredag den. 20-02-2009

De to byer Orlando og Kissimmee ligger med ganske få kilometer imellem sig, og de har hver deres natteliv. Derfor kan man med fordel prøve at bo begge steder. Kissimmee er endda lidt billigere end Orlando.

Old Town er Kissimmees centrum for natteliv, hvor der er gang i den hver aften. Entre er gratis. Der er forlystelser for børn, unge og deres forældre. Der er candyfloss, rodeo tyr, udstilling af gamle og nye biler, restauranter og barer med karaoke. Man kan sagtens gå hjem langs route 192, hvis man har valgt et hotel, der ikke lige ligger tæt ved.

Orlando er større, hvorfor der også er flere muligheder at vælge imellem. International Drive er kendt for City Walk i Universal Studios. Det er gratis at besøge City Walk, som har samlet trendy barer og restauranter. Der er ofte live musik, så området er godt besøgt. Det er dog ikke billigt at drikke her. Prøv i stedet at gå forbi Buffalo Wild Wings Grill & Bar på International Drive, hvor der er happy hour og specielle tilbud hver aften.

Hvis man ønsker et bredere og billigere udvalg af barer, skal man tage downtown i Orlando. Her er turistpriserne sorteret fra, hvorfor priserne er meget mere rimelige.

Overnatning - Howard Johnson, Kissimmee, USA
Adresse:4836 W. Hwy. 192
Godt:Dejligt sted. Opvarmet pool, WIFI på værelset, gratis morgenmad og flot udsigt over søen.
Skidt:Man kan godt finde lidt billigere hoteller i området, hvis man ønsker det.
Karakter:8   Pris:   209,59 kr. (35,95 USD) for et dobbeltværelse
Giv din Vurdéring af artiklen : dårlig god
(forrige dag)    (næste dag)