Kissimmee, USA: Capone Dinner show 
  Onsdag den. 18-02-2009

Det kan ofte være for varmt at løbe en tur i Florida, men heldigvis har selv de billigste moteller som regel en pool. Det er en god ting at have ved hånden, når man tænker på den nemme adgang til mad og de store portioner, der er i USA.

Turen fra Ft. Myers via Tampa og videre til Orlando er hurtig og bekvem. Highway 75 og 4 er ganske gratis. Der er 4 spor i hver retning, så trafikken løber gnidningsløst hele vejen. Der er mange rastepladser undervejs, hvor skilte før afkørselen indikerer, hvilke fastfood restauranter der ligger ved rastepladsen - der er ofte adskillige at vælge imellem.

Husk det er kun Florida Turnpike, der koster penge at benytte. Den er nem at undgå. Andre highways er også hurtige, så hvorfor ikke spare lidt penge... Der er nok af andre attraktioner at bruge dem på.

Ved indfaldsvejene til de større byer går der som regel hjemløse rundt for at tigge penge. Ethvert beløb - uanset størrelsen - påskønnes utroligt. Hver gang takker de utrolig meget.

Syd for Orlando ligger Kissimmee, hvor route 192 er stedet, hvor tingene sker. Denne vej minder meget om International Drive i Orlando. Her findes det ene hotel og restaurant efter det andet i alle prisklasser. Faktisk er Kissimmee langt billigere end Orlando at bo i. Hvis man har en bil, kan man med fordel bo i Kissimmee og køre til Orlandos aktiviteter.

Route 192 har også store attraktioner såsom Disneyland, Capone og Arabian Night dinner show.

Billet til Capone dinner show, som er blevet kåret til Orlandos tema-restaurant # 1, kan kun købes direkte fra deres salgskontor, som ligger ved restauranten. Mød op med en rabatkupon og få billetten til 1/2 pris - 28 usd. Det inkluderer gangster show, all-you-can-eat-buffet og all-you-can-drink af vin, øl og drinks under showet, som varer 2,5 time.

For at komme ind, skal man banke på døren og sige det hemmelige kodeord..."2 cherry cokes". Derefter får man taget sit forbryder-foto, som senere kan købes for 20 usd - lidt dyrt men frivilligt.

Maden en ganske fin men forvent ikke fin gourmet. Tilgengæld holdes der ikke igen med at fylde glassene op. Så kom sulten og tørstig. Der er flere buffeter til de mange mennesker, så køen er aldrig lang.

Tjenerne er alle klædt ud og har "Capone" attitude: "Hey, I dont like you, but I will get your drink." Hey, are you talking to me..." Nogle bliver fornærmet af tjenernes måde at tale på, men det er jo bare en del af showet og for at skabe den rette stemning.

Hvis man har fødselsdag eller bryllupsdag, gør de meget ud af at ønske folk tillykke.

Overnatning - Howard Johnson, Kissimmee, USA
Adresse:4836 W. Hwy. 192
Godt:Dejligt sted. Opvarmet pool, WIFI på værelset, gratis morgenmad og flot udsigt over søen.
Skidt:Man kan godt finde lidt billigere hoteller i området, hvis man ønsker det.
Karakter:8   Pris:   209,59 kr. (35,95 USD) for et dobbeltværelse
Giv din Vurdéring af artiklen : dårlig god
(forrige dag)    (næste dag)