Dagen står igen i skrædderens-tegn. Klokken 9 skal vi ned til den første butik for at prøve tøjet, inden de syer det færdigt. Klokken 10 skal vi ned til den næste butik, så tiden bliver knap.

På vej ned til skrædderne kom vi forbi et rigtig godt sted at spise morgenmad. Deres buffet kostede 30.000 dong pr person. Mætte kørte vi hen til den første butik, hvor tøjet viste sig at være rigtig fint. Honny bestilte et ekstra sæt med skjorte og bukser.

Tidsplanen holdte, og klokken 10 var vi henne ved den næste butik. Det viste sig, at den skulle renoveres, hvorfor vi måtte sidde i baglokalet. Mon de havde tjent stort på vores bestilling, så de nu havde råd til at forbedre deres butik?

Der sad også nogle andre, der ventede på at prøve deres tøj, så der var en del ventetid. Ejeren bød igen på is, mad og vand, så ventetiden ikke skulle blive for træls. Endelig fik vi prøvet tøjet, som så rigtig fint, så Honny bestilte en skjorte mere. Senere på dagen skulle vi tilbage til butikken for at prøve tøjet igen, så der var tid til at få set lidt af byen. Vi kørte ned til floden, hvor der lå et stort marked. Det er ikke alle gader i byen, der er asfalterede, så det føltes som om, man var tilbage i de gode gamle dage. Nede på markedet købte vi spisepinde, 90.000 dong. Vi troede, at vi havde sonderet terrænet og pruttet nok om prisen, men desværre fandt vi de samme spisepinde billigere kort efter. Vi kom også forbi en restaurant, som tilbød madlavningskurser, hvor vi bookede os ind hos dem senere samme dag. Det kosted 5 usd pr person, men så fik man også lov til at spise det mad, som man lavede.

Nu fik vi travlt. Først skulle vi tilbage til begge skrædder-butikker for at prøve tøj, inden madlavningskurset startede klokken 18.00. Vi var tilfredse med de sidste ændringer på tøjet, og da vi cyklede fra butikken, havde vi også poserne fulde med souvenirs. Vi fik fire slips og en taske gratis. På vej tilbage til hotellet med poserne skulle vi lige et smut forbi en butik, der havde lavet en taske til min mormor med hendes navn broderet, 30.000 dong. Endelig nåede vi hen på hotellet, hvor vi lige kunne nå et hurtigt bad, inden vi skulle af sted igen. Her nede bader vi cirka tre gange om dagen, da varmen er meget intens.

Vi drønede af sted på cyklerne, så vi nær havde drønet Michelle og John ned. Vi havde ikke set dem siden Mekong-turen.

Madlavningskurset var godt, men vi fik desværre ikke lov til at lave alt maden selv. De var meget ivrige, så de lavede mange af tingene. Vi fik alle opskrifterne med, så vi kan øve os, når vi kommer hjem.

Giv din Vurdéring af artiklen :

dårlig

god