Melbourne, USA: Casino cruise 
  Tirsdag den. 10-02-2009

Vi har i dag investeret i en netbook, som er en mini bærbar computer på størrelse med en bog. Internet er utrolig dyrt i USA. Tilgengæld er WIFI gratis alle steder. Vi kunne også mærke i Mellemamerika at fremtiden bærer i retning af, at man selv medbringer sine lille netbook og kobler gratis til nettet på hostels og restauranter. Vi er fulgt med moden og kan nu gratis komme på nettet. Netcafeer er på vej ud. Vi er online igen :)

Et af de bedste steder at købe elektronik er i Best Buy. Vi købte en HP mini netbook 1030 for 2300 dkk. Walmart kan også have gode tilbud, men udvalget er mindre.

Casino cruise er stort i Florida, hvor man bliver sejlet 3 mil ud fra kysten, til man er i internationalt farvand. Her er det lovligt at spille. Der findes casino cruise flere steder i USA.

Vi valgte Cape Carnaveral, som har 2 skibe at vælge imellem - Las Vegas og Sun Cruz. Sun Cruz er det største skib, hvorfor Las Vegas gynger mere. Entre er normalt 8 usd, men vi forhandlede os frem til 3 usd. Om bord serveres der gratis drinks, såfremt man spiller - præcis som i byen Las Vegas. Derudover kan man spise sig mæt i en buffet for 7 usd pr person.

Begge skibe har 2 afgange om dagen af 4 timers varighed. Kl 11.30 og kl 19.30. Om dagen er gæsterne hovedsageligt pensionister, som Florida er rig på. De har penge og tiden til at spille. Om aftenen kommer de unge om bord for at bruge penge.

Hvis man er bosiddende eller har tænkt sig at besøge det samme casino skib flere gange, kan man gratis få et pointkort, hvor man optjener kredit, når man spiller. Pointene kan omsættes til VIP adgang samt gaver.

At leje en bil giver utrolig frihed. Imens vi var ude at sejle på Sun Cruz, havde vi rygsækkene i bagagerummet. Det betyder, at man kan køre præcis derhen, hvor man gerne vil om dagen. Samtidig kan man køre bare lidt uden for byen for at sove, hvor hotellerne ofte er billigere - husk at benytte kuponhæfterne, der giver rabat.

Overnatning - EconoLodge, Melbourne, USA
Adresse:4455 west New Haven Ave. 321-724-5840.
Godt:Ligger tæt ved Highway 1. Rent og pænt værelse.
Skidt:Nogle folk kører tidligt om morgenen, og bilerne står lige uden for rummene. Ingen morgenmad.
Karakter:8   Pris:   258,56 kr. (44,35 USD) for et dobbeltværelse
Giv din Vurdéring af artiklen : dårlig god
(forrige dag)    (næste dag)