Matagalpa/Sebaco, Nicaragua: Transport med omvej 
  Tirsdag den. 20-01-2009

Buschaufføren syntes åbenbart ikke, at der var folk nok i bussen til Matagalpa, så den blev aflyst. I stedet blev der sat en lille minibus ind på strækningen. I bussen var der masser af plads til bagage - det var der ikke i minibussen. Vores bagage måtte ligge i midtergangen, hvor der blev placeret et sæde fra en havestol oven på. Så kunne folk også sidde i midtergangen. Stakkels bagage, den blev helt flad. Men hver en plads bliver altid fyldt ud.

Busbillet, uanset hvilken slags bus det er, kostede 60 cordoba pr billet. Turen tager fra 2-3 timer. Det afhænger af chaufføren.

Matagalpa ligger lidt højere oppe, hvorfor varmen ikke er helt så intensiv her. Byen eller hele området er kendt for de mange kaffeplantager. Noget af Nicaraguas bedste kaffe dyrkes her.

I dag er Barack Obamas store dag. Hele landet følger med. Ejerne på vores første hotel sidder klistret til skærmen. Vi er heldige at for bare anden gang, siden vi rejste fra Danmark, har vi TV, så vi kan også følge med.

Desværre viste det sig, at busse til Honduras ikke stopper i Matagalpa mere. Det ændrede sig for bare et par måneder siden. ØV, så var der ingen grund til at blive i Matagalpa. Vi måtte tage en eftermiddagsbus til en lille by kaldet Sebaco, selvom vi allerede havde betalt for en overnatning i Matagalpa.

Sebaco viste sig at være en lille søvnig by, hvor vi var de eneste turister. Der var også kun ET hotel i byen - hotel Plaza. Jeg håbede i mit stille sind, at der var lidt "plaza" over stedet, men taget byen i betragtning, var det nok ikke så sandsynligt.

Vi måtte overnatte på et lille værelse, der var utrolig slidt. Toiletterne brugte familien også selv, men de så ikke ud som om, at de nogensinde blev gjort rene. Næste morgen fandt vi kakerlakker, der var kravlet op i en tom cola dåse - add :)

Overnatning - Hotel Plaza, Matagalpa/Sebaco, Nicaragua
Adresse:Sebaco, 200 meter fra texaco tanken
Godt:Prisen
Skidt:Meget beskidt, usikkert kvarter, ulækkert værelse
Karakter:1   Pris:   64,13 kr. (11 USD) for et dobbeltværelse
Giv din Vurdéring af artiklen : dårlig god
(forrige dag)