Tijuana, Mexico: Mexicos fattige kontrast 
  Fredag den. 22-06-2001

Vores dag startede mindre heldigt. Receptionisten kom tidligt om morgenen og sagde på meget dårligt engelsk, at hvis vi ikke omgående flyttede vores bil, ville den blive fjernet. Hotellet havde ingen parkeringspladser, hvilket det havde haft dag forinden. Åbenbart et billigt tricks for at få os til at blive. De andre parkeringspladser i San Diego kostede alle penge. Oven idet ville værelset stige til det tredobbelte, så vi bestemte os for at køre videre.

Det var ikke helt planen at forlade San Diego efter en overnatning, da vi også ville til Mexico, hvor den nemmeste måde at komme derned er at tage toget. Det er dog også muligt at parkere bilen lige inden grænsen og så gå derned, hvilket vi måtte vælge.

Det er ikke altid helt let at orientere sig i USA, da vejskiltningen er ret sparsom. Derfor overså vi afkørslen til den sidste parkeringsplads inden Mexico, hvilket resulterede i, at vi sammen med bilen trillede ind over grænsen til Tijuana, som er absolut forbudt i en lejet bil, da forsikringen ikke dækker udenfor USAs grænse. Men der var intet at gøre, vi måtte køre helt ind i Mexico for at finde vejen tilbage igen. Det er ikke bare lige at vende bilen. Vi blev nødt til at køre down town Tijuana, før det var muligt at finde en afkørsel.

Down town området er temmelig fattigt, og trafikken kører efter egne opfundne regler. Det vil sige, at der fandtes ingen biler uden skrammer, da alle bare rakte armen ud af vinduet, når de ville dreje. Det kan så være, at grunden dertil var, at alle havde fået smadret deres lygter i den meget hidsige trafik. Det var absolut ikke spor morsomt at køre rundt i Tijuanas gader, inden vi fandt vores vej tilbage. Men ind i USA kom vi da heldigvis uden flere problemer, hvor vi så parkerede bilen og tog bussen over græsen, som det hele tiden havde været vores meningen.

Tijuana er en grænseby, der ligger så tæt på San Diego, at det faktisk kun er grænsen, der skiller dem ad. Alligevel er der utrolig store forskelle på de to byer. Tijuana er fattig, beskidt og alle prøver at snyde eller liste penge fra turisterne. Det er meget billigt at feste og drikke i Tijuana, men det er også meget farligt. Mange turister bliver rullet, når de mister deres sunde fornuft i takt med, at tequilaerne ryger ned.

Vi blev kun i Tijuana i et par timer, da det var utroligt anstrengende, at alle folk konstant rykkede i os for at sælge ting. Vi købte et par T-shirts og spiste frokost, hvorefter vi gik tilbage til bussen, da vi ikke orkede at høre mere på: "Special price for you..."

Det Mexico, som vi oplevede, er ikke en prototype af resten af landet, heldigvis. Man skal tage længere ned i landet, hvor man vil finde et mindre desperat Mexico. Tijuana er en grænseby, hvor det KUN går ud på at få penge fra turister.

Efter en lang og meget adrenalinpumpende dag kørte vi til Banning, hvor vi overnattede på Motel 8. Inden aftensmaden lod vi os glide ned i den dejlige forfriskende pool for at vaske resten Mexico støvet af os. På motellet anbefalede de en restaurant til os, Sizzler´s. Virkelig god mad, hvor vi fik buffet sammen med en hovedret. Vi rå åd os mega tykke, men det smagte helt fantastisk. Alverdens salater, frugter, forretter og desserter.

Giv din Vurdéring af artiklen : dårlig god
(næste dag)