Mexico City, Mexico: Vær altid lidt på vagt 
  Søndag den. 18-02-2007

Vores sidste dag. kl. 16.45 har vi bestilt en taxi til at køre os ud i lufthavnen. Vi flyver kl. 20.45. Man skal være i lufthavnen 3 timer før afgang, og da man aldrig helt kan vide sig sikker med trafikken, tager vi af sted i god tid.

Vi vil gerne beholde vores værelse, indtil vi skal af sted. Det måtte vi betale en hel overnatning for...ingen descuento desværre.

Vi havde læst om et marked, Tepito, som kaldes mother of all street markets. Det lød lovende, så her gik vi hen. Markedet var ikke helt i gang endnu. Så vi gik lidt rundt og kiggede. Efter et stykke tid lagde vi mærke til, at der var usandsynlig mange politibetjente til stede. Ja, der var politibusser for hver 10. meter langs hele vejen...svært bevæbnede. Hmm, vi måtte hellere spørge hvorfor.

Politiet sagde: "Peligrosa". Det ord har vi styr på. Området var altså meget farligt, og der var især mange overfald her. Så vi fik politiet til at få fat i en sikker taxi til os, så vi kunne komme hen til mere sikre områder :)

Hvis man vil have et godt overblik over, hvad der sker i byen i weekenden, kan man med fordel købe bladet Tiempo Libre. Det koster kun 9 pesos. Man skal dog være god til spansk, da der er meget tekst.

Det er sjovt, som butiksnavne dannes her. Det gøres bare ved at satte bogstaverne "ria" bag på navneord. Carne er kød. Carneria er altså slagter. Dulce er sød. Så slikbutik bliver til dulceria. Libra er bog. Libraria er en boghandel.

Giv din Vurdéring af artiklen : dårlig god
(forrige dag)    (næste dag)