Mexico City, Mexico: Gensyn med Mexico city 
  Fredag den. 16-02-2007

Vi fløj tilbage til Mexico City her til morgen kl. 7.30, så vi var oppe allerede ved 5 tiden.

Vi blev nødt til at få hotellet til at ringe efter en taxi, så det blev rigtig dyrt. Det kostede 60 pesos. Hvis man tager en taxi fra gaden, er det meget billigere.

Det var et glædeligt gensyn med byen, som vi rigtig godt kan lide. Vi er taget tilbage til samme område, som vi boede i sidst - det historiske område.

Vi bor nu på Hotel Juarez, som kun koster 220 pesos pr. overnatning. Sidst vi var her, fik vi os en lille stamcafé, så der smuttede vi hen for at få morgenmad.

Ved et tilfalde stødte vi ind i et kæmpe stort gademarked, der ligger ved foden af højhuset Torre Latino. Her kunne man købe alt lige fra kasketter, T-shirts og ure til dvd-film og playstationspil. Vi kom der fra med det hele :) En T-shirt kostede 80 pesos. Ure kostede 90 pesos. Vi købte alle de første afsnit + filmen bag Dollars for 80 pesos, 8 dvd ialt. Playstationspil kostede 4 for 50 pesos.

Lidt før solnedgang gik vi op i Torre Latinoamerikana, 50 pesos i entre, for at få et godt overblik over byen og nyde solnedgangen fra 43. etage. Herfra kunne vi se lufthavnen og de mange fly, som letter med få minutters mellemrum. Vi kunne se højhusene, hvor flere havde helikopterlandingsplads oppe på taget. Vi kunne se bjergene, som omgrænser Mexico City. Det var flot at se, hvordan alle lysene blev tændt i byen.

Giv din Vurdéring af artiklen : dårlig god
(forrige dag)    (næste dag)