|
|
|
Kl. 06 i morges ankom vi til Dubai, hvor vi har ca. 23 timer, inden vi skal flyve helt hjem. Hjemmefra har vi booket et hotel tæt ved lufthavnen, da vi skal flyve hjem tidligt om morgenen.
Hotellet var desværre meget ufleksible angående tidlig check-in. Vi havde skrevet til dem, at vi ankom tidligt og skulle af sted igen meget tidligt. Taget i betragtning at de ligger lige ved lufthavnen, burde de måske have mere forståelse for deres gæsters behov.
Vi kunne først få værelset fra kl. 11. I stedet fandt vi en lille krog, hvor vi kunne få et par timer på øjet, inden vi skulle ud og kigge på shoppingfestivalen.
Dubai shoppingfestival varer fra d. 20 januar til d. 20 februar. Alle butikker har ekstraordinær gode tilbud. Det er muligt at finde alverdens mærker i Dubai. ALLE mærker findes i Dubai - Vero Moda, H&M, Gucci, Prada, D&G, Hugo Boss, Louis Vuitton, Burberry etc. Man kan blive helt svimmel af at vandre rundt i de gigantiske shoppingcentre. De er så store, at det er umuligt at huske, hvor man har gået.
Vi kom derfra med G-Star cowboybukser + G-Star bælte (630 dh) og Jack and Jones skjorte (132 dh). Priserne var billigere end i Danmark. Derudover var der jo selvfølgelig festival-rabat :o)
Vi havde kun tid til at besøge 3 shoppingcentre. De 2 store giganter Dubai Mall, Mall of the Emirates samt det mindre shoppingcentre Festival City, som ligger tæt ved vores hotel.
Det er ikke kun tøj, der er gode rabatter på. Dubai har virkelig også et godt udvalg i brugskunst og møbler til hjemmet. De er fuldt opdateret på, i hvilken retning moden bevæger sig.
Bare at gå rundt i deres gigantiske shoppingcentre er en oplevelse i sig selv!
Overnatning - Holiday Inn Express Dubai Airport, Dubai, Forenede Emirater |
Adresse: | Overfor terminal 3, PO BOX 35257, Dubai |
Godt: | Ligger tæt ved lufthavnen. Inkl. morgenmad. |
Skidt: | Meget ufleksible omkring tidlig check-in. Mærkeligt når de ligger så tæt ved lufthavnen. |
Karakter: | 5 |
Pris: 391,00 kr. (391 DKK)
for et dobbeltværelse
|
|
|
|
|