Riga i Pinsen
10-06-2011 - 14-06-2011

Air Baltic flyver dig direkte fra Billund til Riga. Vi fløj af sted fredag aften og hjem igen tirsdag morgen. Min fødselsdag skulle fejres i "over there". Billetterne var overraskende billige, da vi ikke snakker Ryanair - kun omkring 550,- kr pr. snude.

Riga er gammel by med en lang historie. Centrum er utrolig charmerende, mange udendørs restauranter, barer og cafeer. Blomsterarrangementer og musik/bands ses mange steder og hjælper til med at hygge om byens centrum.

Sushi er billig og de lokale kokke er dygtige. Frokost menu bestående af 16 lækre stykker sushi på en trendy sushi restaurant koster kun ca. 36 kr. Vi fandt lækre og billige sushi restauranter uden for den gamle bydel - der hvor de lokale kommer. Stedet ligger tæt ved Hotel Bergs.

Hver dag kl. 12.00 foran Peterskirken tropper en person op med en gul kuffert og tilbyder gratis byrundtur. Den gamle bydel tiltrækker turisterne, men der findes meget mere by, som er værd at udforske. Turen er gratis, men guiden præsenterer sig som "en professionel tigger", så man giver drikkepenge efter endt rundtur - beløbet bestemmer man helt selv.

På vej ud af den gamle bydel, tager turen dig forbi Skt. Johns Kirke, hvor 2 munke lod sig mure inde i væggen for at komme tættere på Gud. Igennem et lille hul i væggen fik de 2 munke mad og drikke serveret. De havde dog glemt at tage højde for toiletbesøg, så de døde bogstavligt talt i deres egen lort. Dernæst tog guiden os hen til byens Central Market, som har til huse i gamle zeppeliner hangarer.

Vi fik også byens arkitektur præsenteret. Mange ældre bygninger var lavet i træ. I gamle dage havde landet den filosofi, at hvis fjenden kom, skulle alt uden for bymuren brændes ned, så fjenden ikke kunne belejre byen og tvinge den i knæ ved at fryse forsyninger ude. Fjenden vil heller ikke kunne bruge bygninger til beskyttelse og beskyde byen inden for bymuren. Desværre så spejder forkert nogle gange, så byen har været udsat for unødvendig nedbrænding.

Der var mindesmærker fra II Verdenskrigen. Landet har haft en stor befolkningsdel, som var jødisk. Et udendørs museum mindes de mange ofre. Et andet monument mindes alle de faldende minoriteter, som led hårdt under II Verdenskrig. Udover jøderne, var handicappede, sigøjnere og homoseksuelle også forfulgt.

Hvis byen bliver for varm, er stranden ikke langt væk. Toget kører ofte og tager kun ca. 30 min. Jurmala er en rigtig lille strandperle, som lever og ånder for besøgende, hvilket betyder, at gågaden er proppet med butikker, restauranter og barer. Stranden er bred og dejlig lang. Byen er også kendt for sine mange spa ressorts.

Husk at gøre op med dig selv, om du vil bo tæt ved stranden eller byen. Stranden er lang, så nogle ressorts ligger længere væk fra byens aktiviteter. Vi havde valgt Amber Sea Hotel, Dzintaru 68, LV-2015, Letland, som ligger ca 3 km fra byens centrum. Vi boede tæt ved stranden, men længere væk fra byens restauranter, barer og butikker.

Vores booking lød på 1 overnatning inkl. aftensbuffet, morgenbuffet, 1 spabehandling og adgang til spafaciliteter. Værelset var i top, spabehandlingen var i top og morgenbuffeten var i top. Desværre var aftensbuffeten en skuffelse. Udvalget var lille, og maden var ikke noget særligt.

Riga er en lille perle, som nem kan opleves på en weekend, så pak kufferten og kom af sted :o)
    745 dkk svarede til 100 Euro 
    100 dkk svarede til 100 Danske kroner 

Billede kavalkade